Jesper Møller udnævnt til vicepræsident i UEFA

Æresmedlem i AaB og nuværende DBU-formand repræsenterer igen dansk fodbold på højeste internationale niveau
Et stort tillykke til æresmedlem og tidligere mangeårige formand for AaB af 1885 – og nuværende formand for Dansk Boldspil-Union – Jesper Møller, som i går blev udpeget til vicepræsident for det europæiske fodboldforbund, UEFA.
Senest dansk fodbold var repræsenteret på dette niveau i internationalt regi, var det i øvrigt også personificeret af en tidligere formand og æresmedlem i AaB, nemlig Andreas Dahl Engelbrechtsen, som blev medlem af UEFA’s bestyrelse i 1970. Andreas Dahl Engelbrechtsen gik bort i 1994.
Vi ønsker Jesper Møller held og lykke med det nye hverv og byder ham som altid velkommen i AaB og på Aalborg Portland Park.