Menu

Farvel til Per Westergaard

image
Tom Nygaard
13. september 2022 kl. 15:34
En stor AaB-skikkelse er gået bort

Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om, at Per Westergaard efter længere tids sygdom er gået bort.

Per Westergaard blev 70 år.

Gennem sit liv havde Per Westergaard flere forskellige roller i AaB. I perioden 1972-1977 opnåede han som spiller 110 officielle kampe for klubbens bedste mandskab.

Da AaB’s første danske mesterskab i 1995 blev vundet, var det med Per Westergaard som assistenttræner, og cheftrænerrollen bestred han i 43 Superligakampe i perioden 1996-1997.

Fra 2004 var Per Westergaard tilknyttet AaB’s fodboldskoler, og senere fungerede han fra 2009 i en periode som klubbens scout.

I forbindelse med AaB’s forestående opgør på lørdag på udebane mod AGF vil AaB’s spillere bære sørgebind, ligesom Per Westergaard vil blive mindet med et minuts stilhed umiddelbart før hjemmekampen på Aalborg Portland Park mod OB fredag den 30. september.

I denne svære stund sender vi vores dybeste kondolencer, tanker og medfølelse til Per Westergaards efterladte.

Æret være Per Westergaards minde.

På vegne af AaB af 1885 og AaB A/S

Luk